Læreplaner 2018

De 6 temaer indenfor læreplaner vi skal arbejde efter:

  1. Krop og bevægelse
  2. Sprog
  3. Barnets alsidige personlighedsudvikling
  4. Sociale kompetencer
  5. Natur og naturfænomener
  6. Kulturelle udtryksformer

 

Læreplaner

BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Vi vil lære barnet at styrket sit selvværd.

Derfor gør vi følgende ting med børnene i hverdagen:

Arbejder vi med anerkendende væremåder

Supplerer vi barnets selvbevidsthed ved at støtte de unikke egenskaber som hvert barn besidder.

Kommunikationen med barnet skal være ligeværdig og der skal være respekt for hvem barnet er.

Giver vi barnet omsorg, ømhed og kærlighed

Tager vi barneperspektivet. Hvad udtrykker barnet? Hvad vil det opnå?

 

Vi vil lære barnet at kunne mærke sig selv og kunne udtrykke følelsesmæssige behov.

Følelser er en tilstand. De 6 grundfølelser er at være: Glad, trist, vred, bange, væmmelse og frygt. At kunne mærke sig selv er, at kunne sætte ord på følelser, sender og modtager følelsessignaler.

I vores forståelse kan basale fysiske og psykiske (følelsesmæssige) behov ikke fungere hver for sig, men er 2 sider af samme sag, nemlig barnets trivsel. Når barnet er fysisk velfungerende har det stor betydning for den psykiske (følelsesmæssige) udvikling og omvendt Derfor gør vi følgende ting med børnene i hverdagen:

Hjælper vi barnet til at kunne klare at være ked af det — f.eks. "jeg kan godt forstå at du er ked af det, men nu skal du høre.....'

Fortæller barnet at det er ok at være ked af det.

Stiller krav til børnene fordi krav er klare signaler.

 

Vi vil lære barnet at udvikle sine kreative evner.

Kreativitet er når barnet:

Er nysgerrig, kan forstille sig — har fantasi og at det er undersøgende.

Kan tage initiativ, at barnet er foretagsomt og kan fostre ideer, at kunne sætte en leg i gang og at barnet er aktivt.

Vil opnå noget. At barnet har viljestyrke og er vedholdende.

Kan udtrykke hvad det vil.

Derfor gør vi følgende ting med børnene i hverdagen:

     Vi voksne er medundersøgende og leger med i barnets leg. Vi skal kunne træde ind i barnets leg eller være med til at bygge en leg op.

     Vi giver rammer, som skaber mulighed for at stimulere barnets nysgerrighed f.eks. at legetøj skal være tilgængeligt, at der er opmærksomhed blandt de voksne, på hvad barnet vil, barneperspektiv samt hente verden ind f.eks. via bøger.  Vejleder vi barnet.

 

KROP OG BEVÆGELSE

Vi vil lære barnet til at blive i stand til at mestre den fysiske verden og barnet lære at bruge kroppen.

Derfor gør vi følgende ting med børnene i hverdagen:

Giver vi barnet mulighed for at krybe, kravle, hoppe, gå og løbe i forskellige slags terræn.

Det kan være på græsset, i sandkassen, hvor der er blødt og hvor der er hårdt.    Vi tager på ture til skoven, vandet og ture i lokalområdet.

Vores hus og legeplads er gennemtænkt med hensyn til indretningen, at den er med til at støtte kroppens fysiske udvikling.

Vi træner barnet i at kravle op og selv løfte numsen på puslebordet.

Vi træner barnets fin og grovmotorik, ved at vi bl.a. har biler, skovle, koste, scootere, cykler og sansegynge.

Vi tager i den lokale gymnastik hal hver anden ugen i vinter halvåret.  Tager på besøg i byens børnehave, hvor vi leger på deres legeplads.

 

Vi vil lære barnet at blive bevidst om sin egen krop og lære om kroppens muligheder.

Derfor gør vi følgende ting med børnene i hverdagen:

Vi synger mange sange/faktesange, lytter til musik og danser.

Har vi spejle i Børnehuset så børnene kan se sig selv og deres krop.

Træner vi børnene i kropsbevidstheden når de vasker sig med vaskeklud efter endt måltid (vaske mund, kinder, hage og fingrene).

Træner vi børnene i at de selv tager tøj af og på.

 

Vi vil stimulere alle barnets sanser gennem mange alsidige sanseoplevelser.

Derfor gør vi følgende ting med børnene i hverdagen:

Børnene får oplevelser med maden via duften af det nybagte brød — duften af det varme mad der bliver lavet én gang om ugen — maden der er kold eller varm og smagen af maden. Vi prioriterer oplevelserne gennem udelivet —f.eks. duften af nyslået græs og duften af blomster.

   Vi lytter til forskellige lyde —f.eks. en traktor på marken, en flyvemaskine, fuglene der pipper og kirkeklokkerne.

   Vi bruger vores stemmer — f.eks. hviske, tale, tale højt og råbe.

   Vi bruger kropskontakt i det pædagogiske arbejde f.eks. kilde, tumle, sidde med barn på vores knæ og den vigtige 1 til 1 kontakt.

 

Vi opfylder barnets basale fysiske behov

Derfor gør vi følgende ting med børnene i hverdagen:

   Vi serverer ernæringsrigtig kost

   Sørger for at barnets personlige pleje er god — det er bl.a. ren ble, pudse næse, vaske hænder, sult, tørst og hensigtsmæssig påklædning.

   Er der altid en voksen tilgængelig, som kan hjælpe barnet med den fysiske pleje.

   At der altid er en voksen tilgængelig som kan sørge for barnets trivsel og tryghed. Det kan f.eks. være der er en voksen til at tage sig af barnet når der siges farvel til enten mor eller far, eller der er en voksen der kan trøste barnet når det er ked af det.

 

KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER

Vi vil lære barnet om åbenhed for andre og det der er anderledes.

Derfor gør vi følgende med børnene i hverdagen:

Er det vigtigt måden vi er sammen på, er overfor hinanden på og måden vi taler, lytter og anerkender hinanden på.

Respekterer vi naturen og omverden — det er f.eks. at passe på tingene, ikke ødelægge andres ting, ikke tegne på væggene og ikke bare smider tingene væk.

Øver i f.eks. bordskik som bl.a. ikke at gå til og fra bordet, sidde sammen i en gruppe og vente til det bliver ens tur.

Vi siger goddag og farvel til hinanden hver dag her i Børnehuset.  Øver vi i ganske almindelig høflighed.

 

Vi vil lade barnet opleve og deltage i danske traditioner — "skik og brug".

Børnehusets traditioner er danske traditioner, som har at gøre med vores kulturbaggrund. Traditioner er samvær og genkendelsens glæde. Traditioner skal være en særlig oplevelse.

Derfor gør vi følgende med børnene i hverdagen:

Omsætter vi traditionerne på en måde som børnehuseta børn kan få en oplevelse ud af.

Holder vi sommerfest med forældre, søskende og dejlig mad.

Juler vi i december måned, hvor vi synger, laver julegave hemmeligheder, danser om juletræ, får besøg af julemanden og er til jule gudstjeneste i kirken.

Afholder vi fastelavn med at slå katten af tønden og udklædning. Fejre vi børnenes fødselsdage i Børnehuset.

 

Vi vil at barnet møder voksne som formidler kultur.

Derfor gør vi følgende med børnene i hverdagen:

    Er vi voksne bevidste om hvad vi gør.

    Er vi voksne selv aktive og præsentere muligheder.

    Er vi voksne kreative, skabende, legende, spontane, sjove, spændende, udfordrende og interessante. 

 

NATUR OG NATURFÆNOMENER

Vi vil lære barnet om naturen, det vil sige at barnet bliver fortrolige med naturen og dens mangfoldighed, at det bliver i stand til at bruge dens muligheder.

Derfor gør vi følgende ting sammen med børnene i hverdagen:

Gennem samvær og samtaler med børnene - skaber vi dem en interesse for naturen. Vi formidler og præsentere børnene for forskellige naturoplevelser.

Tager på et heldags besøg på 4h gården med madpakker. Vi får fælles oplevelser i nye omgivelser. Oplevelserne er på børnenes præmisser. De voksne hjælper børnene med at sætte ord på de ting og oplevelser de har haft sammen.

Tager vi naturen med inde døre. Det er f.eks. at lave et snegle akvarium, plukke blomster og tage sne med ind i et krus og se det smelte.

Tager på ture op til "bambierne" og giver dem brød.

Tager på ture i skoven, hvor vi samler forskellige ting.

Bruger vi legepladsen rigtig meget, hvor vi løfter træstubbe for at lede efter små dyr.

 

Vi vil lære barnet at passe på naturen.

Derfor gør vi følgende ting sammen med børnene i hverdagen:

Lære børnene om at tage ansvar for naturen — det er f.eks. at samle affald op efter sig.

Lære børnene at det er ok at smide et æbleskrog i naturen, for det kan fuglene spise, men fuglene spiser ikke plastic og dåser.

Lære børnene at vise respekt for naturen. Det er f. eks. At man ikke bare knækker grene eller plukker blomster og derefter smider dem eller bare river blade af træerne.

 

Vi vil lære barnet at naturen giver mulighed for ro og fordybelse.

Derfor gør vi følgende ting sammen med børnene i hverdagen:

Er vi ude i alt slags vejr året rundt.

Børnene har mulighed for at lege uforstyrret.

Lærer vi børnene at bruge naturen til at lege i med grene, blade, vand, sten, jord osv.

 

SOCIALE KOMPETENCER

Vi vil lære barnet at udvikler relationskompetence.

Relations kompetence er:

At barnet ved hvem det selv er. At det kan tage imod og møde andre, at det er empatisk, at det kan samarbejde, at det kan sige fra og sætte grænser for hvad det vil og ikke vil samt kunne indgå kompromis.

 

Vi vil lære barnet at kunne begå sig i store og små fællesskaber, fordi et barn udvikles i samvær med andre.

Derfor gør vi følgende med barnet i hverdagen:

Danner grundlæggende sociale mønstre i vuggestuen  at der opstår venskaber i fællesskabet  bruger fællesskabet til at blive set i  at alle må finde sin rolle, sin plads og sin betydning i fællesskabet  der skal være plads til både at være "særlig" og "unik" i fællesskabet  lader børnene udvikle sig i hver sit tempo og på hver sin særlige og unikke måde  lader det enkelte barn påvirke fællesskabet og fællesskabet påvirker det enkelte barn  gør vi brug af børnenes individualisme og fællesskab  tager vi børnenes egne personligheder med ind i fællesskabet

Tegn på samvær/begyndende samvær er:

Når barnet er observerende og tænkende  når barnet registrerer og undrer sig  

Når barnet efterligner/imiterer  når barnet leger parallelleg  når barnet begynder på rolleleg

Når barnet viser interesse  når barnet viser aktiv interesse for andre børn og voksne

Forældrene

    De sociale kompetencer, som barnet har "med hjemmefra", får en central betydning for det sociale miljø i børnehuset? Altså den måde som forældrene er sammen med deres børn på, får betydning for børnehusets arbejde med det sociale.

De voksne i børnehuset

    Medarbejderne har afgørende indvirkning de grundlæggende sociale mønstre i børnehuset og medarbejderne er rollemodeller — "børnene gør som de voksne gør"

Derfor gør vi følgende med børnene i hverdagen:

Arbejder vi med anerkendelse, respekt og åbenhed, som igen forholder til det grundlæggende menneskesyn i børnehuset som er helt essentielt for det pædagogiske arbejde.

    Er vi til rådighed for børnene.

    Kan måden vi formulerer os på forme den efterfølgende handling — en positiv formulering kan blive til en positiv tilgang til barnet.

    Vil vi være bevidste om måden vi kommunikerer på —f. eks. måden vi taler og formulerer os på.

    Vil vi være bevidste om, måden vi er sammen på og tage ansvar.

Anerkendelse er bl. a.:

    At vise forståelse for andre

    At man kan se de andre  at man kan føle de andre (empati)  at man kan "sætte sig selv lidt til side" (vente)

 

SPROG

Sprog er at være i kontakt med sine omgivelser — at være i samtale og dialog, at udtrykke tanker og følelser samt at opnå det man gerne vil — det er med til at give større omverdensforståelse.

Vi vil lære barnet at forstå og anvende talesprog.

Derfor gør vi følgende med barnet i hverdagen:

Fylder vi dagligdagen op med meget sprog — derfor taler vi meget.

Er vi sproglige rollemodeller — børnene gentager og efterligner de voksnes sprogbrug.  Sætter vi ord på alt vi gør, sætter ord på ting og handlinger... jeg går, jeg kravler, jeg løber... kunne sige forskel på f.eks. kop og glas — når tøjet skal af eller på osv....

Anvender vi sproget som tilgang til oplevelser — f.eks. ude på legepladsen, hvor en voksen står sammen med nogle af børnene — kommer der en flyvemaskine oppe i luften — alle ligger nakken tilbage — den voksne snakker og fortæller... se flyvemaskinen, hvor tror I den skal hen, hvordan kan den flyve så højt oppe på himlen, hør lyden osv...

Er puslebordet et sted med en meget intens 1 til 1 kommunikation barn og voksen imellem. F.eks. barnet siger lyde... den voksne gentager lyden... barnet gentager lyden af den voksne osv osv.... Den voksne omsætter lyde til konkrete ord — det er Øvelse, øvelse, øvelse, gentagelser, gentagelser, gentagelser til det bliver automatiseret. Det er omsætning af lyde til ord der på sigt giver barnet sprog.

 

Vi vil lære børnene at forstå, anvende og udtrykke sig med kropssprog.

Kropssprog er når man viser handlinger f.eks. fagter, blinke, vende ryggen til, knus og kram, ryste på hovedet, nikker, peger, tramper, øjenkontakt, smiler, mimik, rynker brynene, bevidsthed om at de har en tunge, jeg har en kanin og understreger, ved at sætte hænderne op som ører — derfor er kropssprog det man kan vise med kroppen, men måske ikke endnu kender ord for.

Derfor er vores udgangspunkt at kropssproget altid følger talesproget — kropssproget og talesproget supplerer hinanden i al kommunikation.

 

Vi vil lære børnene at tilegne sig sprogforståelse.

Derfor gør vi følgende med barnet i hverdagen:

Alle medarbejdere er tydelige i kommunikationen med børnene — vi bruger ord som børnene forstår.

Har vi en visuel kontakt med børnene, når vi f.eks. pludrer med barnet, for at holde øje med om vi har kontakt med barnet.

Når vi læser højt, bruger vi pegebøger, rim og remser, sanglege for både at lære sprog og få sprogforståelse.

Giver vi børnene tid til at reagere og forstå beskeden der lige er givet — anerkende at det tager tid for barnet at forstå og tolke beskeden.

Husker på at børn godt kan følge med i f.eks. højtlæsning, selvom de er på afstand eller sidder og laver noget andet.