ICDP

ICDP er et program, der kan være med til at udvikle pædagogisk relationskompetence hos blandt andet pædagoger.

Målet er, at forbedre pædagogens evne til at møde børnene på deres egne præmisser i både emotionel og kognitiv forstand.

Ved at være opmærksom på egne handlinger og reflektere over disse, vil man kunne skabe sig flere erfaringer, og på den måde opnå mere viden og samtidig forbedre sine relations kompetencer.

 

ICDP har to fokuspunkter for udvikling af den pædagogiske relations kompetence:

  • Emotionel ekspressiv kommunikation med barnet (at tilpasse sig barnets følelsesmæssige tilstand).

  • Mediering (det pædagogen skal gøre for at få barnet ind i NUZO) eller stilladseret læring handler om formidling og berigelse (at tilpasse sig barnets hensigter og kognitive niveau) her: NUZO (en potentiel zone for udvikling og læring, som vi alle har liggende foran os)

 

Karsten Hundeide lægger vægt på, at det gode samspil i pædagogisk sammenhæng kan være præget af, at pædagogen er god til/besidder nedenstående kompetencer:

  • Være anerkendende overfor barnet

  • Skabe felter af fælles opmærksomhed

  • Skabe mening i de pædagogiske processer

  • Give forklaringer

  • Graduere støtten til barnet

  • Sætte positive grænser og rammer

 

Derudover består programmet at 4 hovedkomponenter:

  • opfattelse af barnet, herunder definition samt redefinition

  • tre grundlægende dialogformer

  • syv principper for sensitivering og bevidstgørelse af omsorgsgiver

  • principper for implementering

 

Medieringen har Karsten Hundeide omsat til otte pædagogiske samspilstemaer for f.eks i en læringssituation, at gå fra diagnostisk praksis med identifikation af mangler til en praksis, med fokus på at bevæge barnet i NUZO og samtidigt forsøger at identificere barnets ressourcer. Dette betyder at man som pædagog direkte forsøger at få bekræftet, afprøvet og udviklet disse ressourcer og potentialer vha. mediering. Dvs. man anvender ovennævnte seks punkter, der også yderligere detaljeres i samspilstemaerne.

 

De 8 Samspilstemaer

 

Følelsesmæssig kommunikation

 

   1. positive følelser, - vis du er glad for dit barn

Det er vigtigt at vi som pædagoger viser barnet at vi er følelsesmæssigt tilstede, viser vi er glad for det, holder det kærligt, kærtegner det samt viser glæde og entusiasme.

   2. Tilpas dig barnet og følg det initiativ

I samspillet med barnet er det vigtigt at vi som pædagoger er opmærksomme på dets handlinger og ønsker, følelser og kropssprog, og til en vis grad forsøger at tilpasse os og følge deres initiativ. Barnet vil da føle at du holder af det og besvarer deres udspil.

Det er vigtigt i forhold til barnets udvikling at det får lov til indenfor visse grænser at følge sit eget udspil. Her er det vigtigt at vi ikke går for hurtigt frem men giver det tid til at komme med egne initiativer.

   3. Tal til dit barn om ting, det er optaget af, og prøv at få en samtale i gang.

Det er vigtigt at vi som pædagoger tager den følelsesmæssige samtale da dette danner grundlag for barnets fremtidige tilknytning og for dets sociale og sproglige udvikling. Da vi derigennem også hjælper dem med at sætte ord på egne følelser og derigennem at give udtryk for hvordan de har det.

   4. Giv ros og anerkendelse for det, barnet kan

For at barnet skal udvikle normal selvtillid og gåpåmod er det vigtigt at vi som pædagoger formidler en følelse af egenværd og kompence til barnet. Ligeledes er det vigtigt at vi reagerer positivt og bekræftende på det barnet gør rigtigt, og forklare barnet hvorfor det var rigtigt. På baggrund af dette vil barnet kunne udvikle en realistisk selvtillid.

 

   5. Hjælp barnet til at fokusere dets opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne

Børn har brug for at fokusere deres opmærksomhed og det er vigtigt at du som pædagog er i stand til at hjælpe barnet med at påkalde og lede dets opmærksomhed mod ting i omgivelserne. Enten ved selv at sætte fokus på noget du syntes barnet skal opleve eller ved at tilpasse dig barnet og hvad det er optaget af. Da gensidig fælles opmærksomhed er en forudsætning for god kontakt og kommunikation.

   6. Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme

Det er vigtigt at vi som pædagoger hjælper barnet med at beskrive, sætte navn på og vise følelser for fælles oplevelser da disse derved bliver betydningsfulde og barnet vil huske dem som vigtige og meningsfulde. Det er ikke nok at barnet ser og reagerer på ting i omgivelserne. For at skabe mening skal der ske en formidling gennem pædagogens beskrivelser og følelsesreaktioner. Børn har brug for en fortolker for at opleve verdenen omkring sig som meningsfuld.

   7. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med dit barn

Eksempelvis kan dette ske ved at pædagogen sammenligner oplevelser ved noget der er sket tidligere. Ved ældre børn kan man fortælle historier, give forklaringer, stille spørgsmål osv. og på den måde overskrider man det barnet oplever her og nu. Alt dette er vigtigt for barnets intellektuelle udvikling.

   8. Hjælp dit barn med at kontrollere sig selv ved på en positiv måde at sætte grænser for det – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

Det er vigtigt at vi som pædagoger i vores samspil med barnet hjælper det til at opøve selvkontrol og evnen til at planlægge. Dette sker ved at vi på en positiv måde, trin for trin planlægger og senere forklarer hvorfor visse ting ikke er tilladte. Det er vigtigt i stedet for forbud og at sige nej; altså at vejlede barnet på en positiv måde og vise hvad det har lov til at gøre.

Børnehuset Farstrup, Staunvej 95, 9240 Nibe. Tlf 61462951