Pædagogisk læreplan for Børnehuset

Hvem er vi?

Børnehuset blev grundlagt i 2006. Huset vi er i er på 211 m2 som er inddelt i forskellige legerum, derudover er der en dejlig stor legeplads, hvilket giver rig mulighed for motoriske udfoldelser både inde som ude.

I børnehuset er der en normering på 18 børn i alderen 0-2 årige. Dertil er der ansat 5 personaler bestående af 1 indehaver, 1 pædagogisk leder, 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper.

Vi tilbyder pasning hvor omsorg, ro og tryghed er højt prioriteret. Vi værdsætter udelivet og den nærliggende natur højt, hvor vi kan udfordre kroppen. Vi ligger lige mellem skove, marker og fjorden som vi bruger meget i vores hverdag.

En stor børnegruppe betyder flere udfordringer for børnene og større mulighed for social indlæring. Dette betyder også at der altid er børn på egen alder at lege med.

Vi arbejder hver dag ud fra de 6 styrkede pædagogiske læreplaner. Vi tilpasser de styrkede pædagogiske læreplaner til det enkelte barns behov og udvikling.

Børn udvikler personlige og sociale kompetencer i samvær med andre. Vi arbejder derfor målrettet mod, at alle børn føler sig værdifulde og har noget at byde ind med til fælleskabet. I samspil med forældrene finder vi barnets stærke og svage sider og arbejder didaktisk med at skabe mulighed for læring, udvikling, dannelse og trivsel hos barnet.

 

Børnesyn:

Vi skal være med til at understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, og hvor nære og tillidsskabende voksne giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

  • Vi har meget fokus på at barnet har ret til at lege.

  • At barnet har medbestemmelse i hverdagen.

  • Børn opleves grundlæggende som kompetente og selvstændige

  • Børn har brug for omsorg, udfordringer, forventninger og tillid fra voksne. Børn ses som aktive med skabere af egen læring og udvikling i rammer, de voksne er ansvarlige for.

  • Børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde.

  • Barnet skal føle sig set og forstået, og opleve, at det har en demokratisk stemme.

 

Dannelse og børneperspektiv:

Dannelse er en erfarings- og læreproces, der ikke er bundet op på at skulle lære noget bestemt. Dannelse handler om, at værdier og viden forankres i barnets personlighed. Viden og værdier som barnet automatisk bruger, når det skal begå sig i verden.

  • At personalet hjælper barnet med at være aktiv og deltagende, så barnet er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse.

  • At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen skal være den grundlæggende.

 

Leg:

Vi vil bidrage til, at alle børn kan opleve glæde, spænding og engagement gennem leg, både alene og sammen med andre. Uanset om legen er igangsat af børnene eller af den voksne, er det den voksnes opgave at være nærværende, observerende og støttende. At lege er noget man skal øve sig på for at blive rigtig god til det. En voksen, der følger med i børnenes leg, observerer legens roller og udvikling og kan træde støttende frem ved behov og på den måde styrke børnenes samspil.

  • At der er plads til barnets spontane og selvorganiserede lege.

  • Fremme et inkluderende miljø, så alle børn har mulighed for at deltage i lege og opleve glæde i leg.

  • Observere, analysere, støtte, deltage i og udvikle legen på børnenes præmisser.

  • Vejlede børnene, hvis legen medfører samspilsmønstre mellem børnene, der kræver pædagogiskopmærksomhed.

  • Tage initiativ til leg og aktivt bidrage til, at alle børn kommer ind i legen.

  • Støtte den leg, børnene selv tager initiativ til.

 

Læring:

At arbejde med børns læring kræver, at vi hele tiden er meget opmærksomme på, hvordan vi støtter dem i deres udvikling. Når vores børnegruppe skal i flyverdragten eller lære hvordan man kommet op og ned af en stol, giver vi børnene muligheden for selv at gøre dette. Vi er altid den guidende og støttende pædagog da vi lægger stor vægt på selvstændighed. Der er altid plads til at børnene kan øve sig, og hvis det er muligt må børnene også gerne hjælpe hinanden.

  • At børn lære ved at udforske med kroppen og sanserne.

  • At børn lære gennem kommunikation, udvikling og sociale interaktioner.

  • At barnets læring fremmes ved at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs.

  • At rammesætte læringsprocesser, der bygger på at børn undersøger, opdager og forstår læringens indhold.

  • At barnet kan bidrage til egen og andres læring

Børnefællesskaber:

Sociale færdigheder er en forudsætning for at kunne trives i relationer med andre. Sociale færdigheder skal man lære, og man skal øve sig og børnegruppen vil eksperimentere med at fremprovokere forskellige reaktioner, der enten passer eller ikke passer til en bestemt situation.

I institutionen er der en fantastisk mulighed for, at 0-2-årige kan gøre sig sociale erfaringer, hvor man først er den lille, som har mulighed for at tage ved lære af de store børn, og til sidst er den store, de små spejler sig i. Vi har en overskuelig børnegruppe, hvor der mulighed for, at børnene kan udvikle tætte relationer med de andre børn i fællesskabet.

  • Hjælpe og støtte børn i at mestre balancen mellem at varetage egne behov og tage hensyn til andres behov.

  • bidrage til, at alle børn leger med andre børn, oplever at have venner og at være en del af et børnefællesskab.

  • Planlægge og improvisere hverdagen (læringsmiljøet), så børnene får fælles erfaringer, der giver dem fælles oplevelser.

  • Veksle mellem at tage initiativ og sætte i gang og at afvente og være støttende.

  • Børnehusets børnefællesskaber skal skabe rum for at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur og at mobning forebygges.

Pædagogisk læringsmiljø:

Et godt læringsmiljø består af alle de muligheder for udvikling, trivsel og læring, som institutionen giver børnene. Læringsmiljøer handler blandt andet om, hvordan dagen og aktiviteterne bliver rammesat, organiseret og tilrettelagt. Et godt læringsmiljø bygger på et samspil mellem strukturer og processer. De strukturelle faktorer er for eksempel vores normering, personalets uddannelse, børnegruppens størrelse og fysiske rammer. Processerne er forældresamarbejdet, pædagogiske didaktiske overvejelser, det empatiske samspil børn imellem, imellem barn/voksen og mellem det pædagogiske personale og forældregruppen.

Vi har derfor løbende et blik for, hvordan praksis kan rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Vi bestræber os på at dele børnegruppen op i mindre grupper, så samspillet med en voksen hele tiden er en del af vores fokus. I børnehuset Farstrup er børnenes læring og udvikling en vekslen mellem børneinitierede leg, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer der opstår i løbet af dagen.

I vores dagligdag stiller vi hele tiden alderssvarende krav til barnet. Vi arbejder med zonen for nærmeste udvikling, som betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. Zonen for nærmeste udvikling bruger vi i de daglige rutiner og når vi skal sætte lærings aktiviteter i gang, så aktiviteten/legen er alderssvarende til barnets udvikling og formåen. Vi udfordrer gerne barnet, men aldrig så det bliver for svært for barnet, da dette kan medføre at barnet mister interessen og føler sig mindre værd. Vi har fokus på hvor vi i læringsmiljøet placerer os i forhold til barnet. 

  • Vi går foran barnet. Her er de voksne deltagende - og instruerer barnet og lærer fra os. Vi bruger her os selv til at vise barnet hvordan man gør.

  • Vi går ved siden af barnet. Personalet observerer og er støttende i at barnet selv prøver. 

  • Vi går bagved barnet. Personalet observerer børnene i baggrunden, men assisterer løbende, giver idéer, remedier og mægler, griber ind og støtter op ved en konflikt, hvis dette er nødvendigt.

Vi tilrettelægger vores pædagogiske læringsmiljø, så det inddrager hensynet til børneperspektivet, deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. For os er det vigtigt at børnene er aktive deltagere i hverdagen. Det vil sige, at de er medspillere og indgår aktivt i de børnefællesskaber de er en del af. Vores aktiviteter er bestemt af overordnede læreplanstemaer, årstiderne og børnenes lege som vi inddrager på bedst mulig måde i vores dagligdag. Vi støtter op om børnenes udvikling, hvad enten det er i gruppen eller i forhold til deres egne kompetencer og nærmeste udviklingszone.

 

Samarbejde med forældre om børns læring

Et godt samarbejde mellem forældre og pædagoger er en af de vigtigste faktorer for, at barnet oplever sin tid i vuggestuen som positiv og tryg. Vi har i børnehuset valgt at have forældresamarbejde som et vigtigt punkt i vores dagligdag. Det betyder at vi har ekstra fokus på det gode forældresamarbejde. Vi ser vores forældre som en ressource og vores samarbejde som det vigtigste for at skabe et trygt børnemiljø, hvor der er mulighed for læring og udvikling.

Pædagogerne og forældrene har hver især en unik viden om, hvordan barnet trives, udvikler sig og lærer, som det gavner barnet, at vi deler - både når barnet bliver kørt ind i daginstitution, men også løbende gennem barnets tid i daginstitution. Det handler om at vi sammen er nysgerrige på, hvad der er vigtigt for barnet, en nysgerrighed, som forældre og personale kan tage udgangspunkt i, når de fx arbejder med at understøtte barnets læring, udvikling og trivsel. Det kan også handle om, at tale sammen om eventuelle udfordringer, som barnet har i hjemmet eller i institutionen, som det er vigtigt, man tager sig af i fællesskab. Når vi deler vores viden, er det med til at give barnet en sammenhængende hverdag, der skaber tryghed og trivsel.

Der er flere forudsætninger for at vi kan skabe en vellykket dialog mellem forældre og pædagoger. For det første, at vi er åbne over for hinandens perspektiver. For det andet er det vigtigt, at vi sikrer os ikke at tale forbi hinanden – noget, som let kan ske, fordi vi kan have forskellige ståsteder og perspektiver på barnet og børnegruppen, men også mange forskellige opfattelser af, hvad fx læring og sproglig udvikling er. Derfor er det vigtigt, at vi sammen skaber et fælles afsæt for en god dialog og vejledning om barnets trivsel, udvikling og læring. Dialogen og vejledningen i hente- og bringesituationen er vigtig for os og vi søger altid for at der er mulighed for at have personlig kontakt med forældrene og at forældrene kan få den tætte, løbende dialog med det de voksne i institutionen

Den daglige dialog er med til at få et fælles ståsted og en fælles forståelse og opstår der misforståelser i kommunikationen, sætter vi altid tid af til et møde, så vi sammen kan finde frem til et fælles mål og samarbejde om barnet. Vi prioriterer, at der altid er mulighed for at tage et møde, hvis enten forældrene eller de voksne mener at der er behov for det.

Børn i udsatte positioner:

Arbejdet med børn i udsatte positioner er en del af det pædagogiske grundlag. Målgruppen er børn, der ved børnehavestart er i risiko for at mangle viden og færdigheder til at komme godt i gang med livet i børnehaven.

Med udgangspunkt i barnets udfordringer, rettes det pædagogiske fokus på at give det mestringsoplevelser i lege eller aktiviteter, hvor de voksne har positive forventninger til barnet.

Vi skal være meget opmærksomme og reagere på tegn i børnegruppen på mulig udsathed – har barnet ændret adfærd, udviklingsmønster eller viser tegn på mistrivsel i institutionen.

Pædagogen skal vende enhver bekymring omkring et barn med kollegaer og forældrene.

Institutionens opgaver med børn i udsatte positioner er, at:

  • støtte alle børn i positive mestringsoplevelser.

  • understøtte at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet.

  • pædagogiske indsatser målrettet det enkelte barn foregår så vidt muligt ved, at andre børn også deltager i aktiviteten.

Sammenhæng til børnehaven:

Vi arbejder intenst med overgangen til børnehaven i børnehuset. Vi har generelt en super god relation til børnehaven, da vi er på besøg en gang om måneden, med en stor gruppe børn. På den måde får alle børn i gruppen et godt kendskab til børnehaven og de voksne har mulighed for at skabe en relation allerede inden barnet er startet.

Inddragelse af lokalsamfundet:

Farstrup som en helhed, har et solidt lokalsamfund, hvor alle arbejdspladser og virksomheder på den ene eller den anden måde samarbejder. Vi bruger lokalsamfundet på følgende måde:

  • vi er i den lokale idrætshal i venter halvåret

  • vi besøger forskellige landbrug i nærområdet

  • vi cykler ture til Limfjorden

  • vi går tur i de nærliggende skove

  • vi er på månedlige besøg i Børnehaven Møllehuset i Farstrup

  • vi besøger også de andre nærliggende børnehaver

Dette er med til at styrke vores børns dannelse og læring på en måde vi ikke selv kan give dem hvis vi kun befandt os på institutionens grund.

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø:

Det fysiske børnemiljø: 

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer inde-og udendørs. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi, pladsforhold, inventar, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold.

 

Det psykiske børnemiljø: 

Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og udfordringer til en positiv hverdag.

 

Det æstetiske børnemiljø:  

Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udvikle sig.

 

De seks læreplanstemaer

 

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling drejer sig om at børnene opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig selv. Det er barnets mange potentialer der skal udvikles og ses som en helhed. Børn udvikler deres personlighed når de er i samspil med omgivelserne. De trives bedst når de har mulighed for at spejle sig i andre børn og voksne i et anerkendende og medlevende miljø. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre.

Eksempel: Når vi arbejder med dialogisk læsning har vi fokus på at det enkelte barn tør udfolde sig selv og spejler sig i de andre børn og voksne. Igennem dialogisk læsning udvikler vi børnenes individuelle sprogforståelse samt forståelse af sig selv og omverden.

Eksempel: Når vi arbejder med gruppeopdeling som både er alders opdelte grupper eller mindre grupper på tværs af alder. I gruppeopdelingen arbejder vi med det enkelte barns selvtillid som danner grundstenen til barnets succesoplevelser.

 

Social udvikling

Sociale kompetencer kan udvides og udvikles gennem hele livet, men i barndommen dannes basale sociale mønstre. Det sker gennem erfaringer med forskellige sociale processer såsom handlen og passivitet, ansvar og ansvarsfrihed, styrke og svaghed, magt og afmagt, nærhed og konflikt. Børn færdes mange forskellige steder – i dagtilbuddet, i hjemmet, i venners hjem og til fritidsaktiviteter – og de skal lære at manøvrere i forskellige kulturer og erfare de muligheder og betydninger, de hver især giver. Herigennem lærer børn at se og analysere forskellige sociale samspil, og de lærer at indgå i dem, forandre dem eller forlade dem.

Eksempel: på vores motoriske dage i den lokale idrætshal har vi særlig fokus på den sociale udvikling i forhold til at vente på tur, se hinanden, relationsdannelse og deltagelse i aktiviteterne.

Eksempel: igennem hverdagen i Børnehuset udvikler børnene venskaber og legefællesskaber. Børnene får mulighed for selv at danne nye legerelationer igennem den frie leg og vi lader børnene fortolke hinandens udtryk og kropssprog f.eks. i forbindelse med konflikter hvor det pædagogiske personale forholder sig passiv, men er klar til at gribe ind.

 

Kommunikation og sprog

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Eksempel: i hverdagen har vi mange aktiviteter hvor vi arbejde med sproget f.eks. dialogisk læsning, hvor børnene selv får lov til at udtrykke sig selv på deres sproglige niveau. Sang/sanglege hvor børnene styrker deres kropssprog gennem fagte sange og dans. I brugen af sprogkufferter bliver sproget visualiseret for børnene og der trænes mund motorik.

Natur, udeliv og science

Natur, udeliv og science er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Mangeartede naturoplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden og en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål samt en interesse for og en viden om naturen. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor giver vi vores børn mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for naturen og miljøet. Når børn færdes ude udvikles deres krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres.

Eksempel: Vi har lavet dialogisk læsning hvor vi fortæller om årstiderne og hvordan de skifter. Her får børnene lov til at komme med deres individuelle observationer af naturen og hvad de oplever når de befinder sig i den.

Eksempel. Vi har været ude og finde haletudser i naturen, hvor børnene for lov til at følge deres udvikling, fra haletudse til frøer. Børnene får en forståelse for hvordan naturen fungere, samt at de lære hvordan man viser omsorg for dyrene omkring dem.

Krop, sanser og bevægelse

Barnets bevægeudvikling går først og fremmest ud på at lære nogle grundlæggende bevægemønstre som at kravle, gå, løbe, hoppe, springe og kaste. Men barnet skal også lære at tilpasse disse bevægemønstre til den aktuelle situation. I udviklingsforløbet lærer barnet to forskellige færdigheder, nemlig evnen til at bevæge sig og evnen til at orientere sig i det rum, kroppen bevæger sig i. Samtidig lærer barnet også kropsbevidsthed. Ikke bare viden om kroppen, men også om evnen til at forestille sig bevægelser. Barnets kropslige udvikling kan på den måde opfattes som et vigtigt grundlag for dets sjælelige udvikling.

Eksempel: igennem vores sansestimulering, hvor vi har flere forskellige aktiviteter som:

  • Følekasser – her mærkede børnene på forskellige ting som, sten, vand, sand, havregryn, fjer, legoklodser og perler.

  • Kartoffelmel med vand – her brugte børnene følesanser, hvor de legede med slimen.

  • Smagsprøver – her blev børnene præsenteret for forskellige ting de skulle smage på og vi snakkede de ting de havde smagt.

  • Berøring – her lavede børnene massage på hinanden i medens der blev fortalt en historie, der fortalte hvad de skulle gøre.

  • Massage med bolde – her gav børnene hinanden massage med små massage bolde.

  • Mørkt rum med disco kugle – her ligger børnene ned på madrasser og kigger op i loftet hvor der kører en disco kugle med forskellige farver. Der afspilles samtidigt afslappende musik.

Kultur, æstetik og fællesskaber

Pædagogiske overvejelser over, hvordan børn får mulighed for at praktisere deres egen kultur i deres hverdag, danner grundlag for, at børn i dagtilbud oplever at udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer – kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt – at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i dagtilbud, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej.

Eksempel:

Påske: igennem læreplans temaet påske har vi lavet klippe/klister påskeæg som er med til at styrke børnene finmotorik. Vi har snakket om påske for at styrke deres kulturelle forståelse for hvad påske er. Vi er på påskeægs jagt, hvor børnene har været ude og lede efter påskeæg.

Jul: har vi været til gudstjeneste i den lokale kirke, hvor præsten lavede en rigtig god prædiken for børnene. Vi har lavet hånd og fod aftryk, lavet som snemænd, rensdyr og nisser. Vi har haft julekalenderen kroppen på toppen, hvor børnene lavede motorik øvelser hver dag. Vi var i køkkenet og bage pebernødder.  Vi har sunget mange julesange og danset om juletræet.

Fastelavn: har vi klippet masker, som børnene har været med til at tegne/male på. Været i skoven og hente grene til fastelavnsris. Vi har bagt chokolade boller, hvor børnene har trillet bollerne.  Afholdt fastelavns fest hvor vi slog katten af tønden og udklædning.

Evalueringskultur

Vi arbejder systematisk med evaluering af de pædagogiske læreplanstemaer på vores personalemøder. Vi evaluerer ud fra smittemodellen. Når der er evalueret på et læreplanstema offentliggøres det for forældrene via plancher der bliver hængt op i Børnehuset. Der bliver også lagt op på vores lukkede Facebook side og på vores hjemmeside.

Børnehuset Farstrup, Staunvej 95, 9240 Nibe. Tlf 61462951